tag:blogger.com,1999:blog-9492866.post110553829408461695..comments2023-10-24T11:20:11.739+02:00Comments on Ø: Nynorskingen svarer sine finske lesararAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/11597380869517697285noreply@blogger.comBlogger1125tag:blogger.com,1999:blog-9492866.post-1105567513429652422005-01-12T23:05:00.000+01:002005-01-12T23:05:00.000+01:00"Å reise seg og lese opp på eit anna språk enn det..."Å reise seg og lese opp på eit anna språk enn det ein brukar til vanleg, er ei form for reise vekk frå seg sjølv, eller ein resignasjon."<br /><br />Men sproglig praksis er jo ikke noget som er fast. Jeg flyttet til Norge når jeg var 8, og min sproglige praksis må siges at ligge langt fra både bokmål, dansk og nynorsk, men alligevel at have fællestrek med disse. Jeg er på mange måder understregningen af ideen om at det ikke findes nogen korrelasjon mellom tegn og tale. Siden skriftsprog er en normeret praksis reguleret af statlige institutioner, så bliver sproget en abstrakt størrelse, i stor grad frit flydende i forhold til sproget. <br /><br />Så hvilken skriftlig sprogpraksis hører jeg hjemme i? Jeg føler mig vel omtrent ligeså hjemme i bokmål som i engelsk, og omtrent halvparten så hjemme i dansk skriftlig, og er mer eller mindre Bambi på isen når det kommer til nynorsk. <br /><br />Derfor tror jeg ikke at der er noget forhold mellom "seg selv" (en størrelse som jeg foriøvrigt, postmoderne som jeg er, ikke helt tror på), og sproget som skrives. Man har bare grader af komfort med forskellige sprogpraksiser. Der er ikke snak om noget morsmål, hjemstavnsprog, etc. Der er bare de sprog man lærer sig og bruger i skriften til forskellige formål. Der er ikke noget forhold mellom det og hvem man selv er. Ikke noget nødvendigt forhold, ihvertfald. <br /><br />"Det er nesten verre å høyre folk prise nynorsken fordi den er så poetisk. Det er ikkje noko poetisk ved nynorsken. Viss eg hadde følt at det var det, ville eg ha rømt frå landet på dagen."<br /><br />Jeg har hørt den mange gange (også om dansk, foriøvrig, men det er en anden historie). Det er selvfølgelig et orientalistisk udsagn, baseret på det at det er et fremmed sprog, som man ikke desto mindre forstår, og derfor får det et strøg af eksotisme, af fremmede klange, trange vestlandske fjorde, fjell, mennesket i kontakt med naturen, depresjon, Jon Fosse, vinden, vær, langhornete bukke som springer rundt og danser med vikinger og trolde, og all det der <I>bullshit</I>, og det giver det altså en forlokkende kraft.<br /><br />Men når det er sagt, så tror jeg at man ikke kan nægte for at nynorsk, når det læses højt, er et klanglig, lydlig, <I>fysisk</I> meget smukt sprog. Det er altså det jeg mener, hvis jeg nogensinde har blevet taget for at mene det andet.mrtnhttps://www.blogger.com/profile/12517667489664163136noreply@blogger.com